Rock IdentifierKrystalsystemer & krystalformer
Vigtigste pointer
- Der er syv krystalsystemer, som bestemmes af den indre atomare symmetri.
- Vane er den form, som et krystal faktisk vokser i under givne forhold.
- Udtryk som druset, botryoidal og geode beskriver almindelige habitusformer, som samlere elsker.
System vs. habitus
To relaterede ideer skaber forvirring. Et krystalsystem er den underliggende symmetri i atomgitteret — fast for et givet mineral. Vane (habitus) er den ydre form, som et individuelt krystal vokser i, hvilket afhænger af plads, temperatur og kemi. Halit hører altid til det kubiske system, men dets habitus kan variere fra perfekte terninger til tragtformede skeletter.
De syv systemer
Mineraloger sorterer krystaller i syv systemer efter deres akser og vinkler:
- Kubisk (isometrisk) – pyrit, halit, granat, diamant
- Tetragonal — zircon, rutil
- Heksagonal – kvarts, beryl, apatit
- Trigonal — calcit, turmalin, korund
- Ortorombisk — topas, olivin, baryt
- Monoklin — gips, ortoklas, glimmer
- Triklin — plagioklas feldspat, turkis
Almindelige vaner at genkende
Vane (krystalvane) er ofte det, man bemærker først. Prismatiske krystaller er aflange søjler (kvartsspidser); tabulære er flade plader; nåleformede er nålelignende. Druzy er et tæppe af bittesmå glitrende krystaller, der dækker en overflade. Botryoidal ligner en klase druer eller bobler (malakit, hæmatit). Massiv betyder, at der slet ikke er nogen synlig krystalform – bare en solid klump.
Geoder, noduler og matrix
En geode is en hul sten foret indvendigt med indadpegende krystaller eller båndet agat – et hulrum, der blev til en krystalhave. En massiv version uden hulrum er en nodul. Værtsstenen, som en krystal sidder på, kaldes matrixen, og en velformet krystal, der stadig sidder fast på en flot matrix, er ofte mere eftertragtet end en løs krystal.
